Sådan opstår bumser

Problemer med bumser opstår normalt i puberteten, når hormonerne i kroppen får talgkirtlerne til at vokse og samtidig øger produktionen af talg. Læs, hvordan en bums vokser frem, og lær at forebygge nye udbrud.

Når talgkirtlen tilstoppes af døde hudceller og fedt, dannes en prop. Bakterien propionibacterium acnes findes naturligt på huden, men trives ekstra godt i den tilstoppede talgkirtel, hvor den begynder at nedbryde fedtet i talgkirtlen til fedtsyrer og glycerol. Fedtsyrer er irriterende for kroppen og kan medfører, at talgkirtlen bliver betændt. Så opstår der en bums.

Visse personer har øget følsomhed for processen og får derfor nemmere bumser. I de sværeste tilfælde brister talgkirtlen af materien, og inflammationen spreder sig til tilstødende hudområder med den konsekvens, at der opstår værre problemer. Derfor er det vigtigt at undgå at klemme hudorme og bumser, hvor lokkende det end kan være.

 

1. Normal Hårsæk
I en normal hårsæk findes afstødte hudceller i hårkanalen. Hvis hårkanalen tilstoppes af fedt og døde hudceller, kan der dannes en hudorm.

 

2. Åben komedon
Her er hudormen skudt ud af hårkanalen. Proppen bliver mørk, når den udsættes for luft og fedtet oxiderer.

 

3. Lukket komedon
Bakterien propionibacterium acnes findes naturligt på huden. Den trives i det tilstoppede miljø i talgkirtlen, vokser og nedbryder fedtet i talgkirtlen til fedtsyrer og glycerol.

 

4. Erytematøs papel
Fedtsyrer er irriterende for huden og kan medføre betændelse i talgkirtlen. Så opstår der en bums. Visse personer har øget følsomhed for processen og får dermed nemmere bumser

 

5. Erytematøs dyb pustel
I de sværeste tilfælde brister talgkirtlen af det, materie, der dannes. Inflammationen spreder sig så til nærliggende hudområder. Af samme grund skal man undgå at trykke hudorme eller bumser ud.